Fødselsdag

    Fødselsdage i Ødsted Børnehus:

    Vi har i Danmark tradition for at fejre fødselsdage med god mad og kage.
    En tradition vi også gerne vil bevare i Ødsted.

    Vi giver mulighed for at fejre dagen på forskellige måder:

    • Der er mulighed for at holde fødselsdagen i børnehaven sammen med den gruppe, man hører til, hvor man har mulighed for at medbringe lidt til ”ganen”. Enten til formiddagsmåltidet, eller til frokost. Forældre er meget velkommen til at deltage, når jeres barn holder fødselsdagen her i børnehaven.
    • Der er også mulighed for at få sin ”gruppe” til fødselsdag i hjemmet.
      Vi opfordrer forældrene til at tænke på, at der i forbindelse med fødselsdagen også serveres sund og nærende mad – og at det sunde spises først.

    Vi henviser til vores mad og måltidspolitik.
    Tag en snak med personalet om, hvordan I ønsker at holde barnets fødselsdag, og hvad der evt. serveres.

    Fødselsdage i Jerlev Børnehave:

    Vi holder barnets fødselsdag i den gruppe, hvor barnet hører til.
    Tidspunktet vil være fra 9.15 – ca. 10.00, dvs. i det tidsrum, hvor vi normalt holder morgensamling.

    Hvis barnet medbringer noget til fødselsdagen, skal det gøre det ud for vores formiddagsmåltid.
    Vi opfordrer til at børnene tager boller eller lignende med, og meget gerne noget frugt – tag gerne en snak med personalet om, hvad det evt. kan være.
    Børnehaven serverer et lille glas saftevand til fødselsdagen.

    Der må ikke være slik/is til vores fødselsdagsfest. I forhold til det, der medbringes, skal vi følge Vejle kommunes kostpolitik, hvor der står, at der kun må være et moderat sukker forbrug.



    Sådan holder vi fødselsdag:

    • Hejser flaget
    • dækker bord
    • bruger fødselsdagsstolen
    • synger fødselsdagssang og råber HURRA.

    Forældre er meget velkommen til at deltage, når jeres barn holder fødselsdag.