Minigruppen i Jerlev

    Minigruppen er en del af Ødsted Jerlev Børnehus, og ligger i vores afdeling i Jerlev.

    Minigruppen er et tilbud til børn med særlige behov.
    Vi er en lille udviklingsgruppe på 6 børn i 3 til 6 års alderen. Vi er en gruppe, hvor børnene har brug for særlig guidning og hjælp. Der er ansat 3 pædagoger til denne gruppe børn.

    Minigruppen er en del af Jerlev Børnehave. Hvilket betyder, at de kan være med i den almene børnehave, når det er muligt. Ellers har børnene brug for at indgå i mindre sammenhænge, hvor de har brug for støtte og vejledning.
    Børnene som er i denne gruppe, er visiteret af Vejle Kommunes Tværfaglige center.

    Målgruppen er børn i børnehavealderen, hvis aktuelle behov ikke kan tilgodeses i det almindelige børnehavemiljø. Børnenes udfordringer kan være mange og forskellige men med den rette støtte, guidning, faste struktur og forudsigelighed, kan børnene indimellem være en del af de sociale relationer, som er så vigtige.

    Der udarbejdes udviklingsbeskrivelser og handleplaner på det enkelte barn. Der er et udvidet forældresamarbejde.

    I minigruppen er der et tæt samarbejde med TCBU. Personalet i minigruppen afholder minigrupper møder og status møder hen over året, hvor vi har et tæt samarbejde med TCBU’s mange konsulenter.

    Minigruppen deltager i og arbejder med, det samme årshjul som resten af huset. Der vurderes hele tiden hvor det enkelte barn måtte være rent udviklingsmæssigt og hvor meget børnene kan indgå i hverdagen - dette naturligvis ud fra den styrkede læreplan, ligesom børnene indgår i lege med den almene børnegruppe, i det omfang det er muligt.
    Oktober 2019