Daginstitutionens politikker

Her kan du se vores politikker

  • Mad og måltidpolitik

    Vi tager udgangspunkt i Vejle Kommunes sundhedspolitik, der siger at sundhed er fysisk, psykisk og socialt velvære, og ikke kun fravær af sygdom.

    Det er vigtigt, at børnene har høj trivsel og livskvalitet, et godt helbred og sunde vaner, samt lærer at håndtere livets udfordringer.

    Med fokus på ernæring mener vi, at en sund og ernæringsrigtig mad har stor betydning for det enkelte barns evne til at koncentrere sig og have overskud til at lege og udvikle sig.

    Et sundt og nærende måltid giver bedre humør og oplagte, nysgerrige børn, som har lyst og energi til at klare hverdagen i børnehaven.
    Vi tilstræber varieret og økologi til en vis grad. Undgår unødig sukker og fedt.

    Danskere, både store som små, spiser en stor del at deres måltider uden for hjemmet. Det vægtes derfor højt, at give børnene sunde kostvaner, udfordre deres smagssans med nye og anderledes råvarer, og samtidig servere genkendelige retter.

    Måltiderne består af varieret kost. Børnene tilbydes at smage forskellig mad. Vi anvender
    økologiske madvarer i stigende grad, og vælger årstidens frugt og grønt.

    Børnene har brug for mad, som kan holde dem i gang i længere tid ad gangen. Får børnene for
    meget sukker bliver de meget kortvarig friske og hurtigt trætte igen. Når de får groft rugbrød og
    pålæg får de længerevarende energi til at klare en hverdag med mange forskellige udfordringer.

    I Ødsted-Jerlev Børnehus følges Fødevarestyrelsens anbefalinger om kost til børn i
    daginstitutioner.
    Måltidspædagogik - dannelse og læring og kultur

    Børnehavens måltider foregår i en hyggelig og rolig atmosfære, hvor vi lægger vægt på at lære børnene normer for god bordskik og spisevaner.
    Børnene hjælper på skift med at dække borde og gøre klar til spisningen. De børn, der har dækket bord, præsenterer maden for de andre, og der siges værsågod, når der er ro ved bordet. Børnene opfordres til at hjælpe hinanden f.eks. med at hælde op.

    Der skal være god tid til at nyde maden og snakke stille og roligt med dem, man sidder ved bord med.

    Under måltidet støtter vi børnene i at være selvhjulpne hvilket betyder, at kander, fade m.m. skal kunne håndteres af børnene. Børnene hælder selv op, og nogle dage er der smør-selv, hvor børnene med stor interesse og stolthed selv laver sin mad. Der er meget at lære ift måltidet.

    Når der er fælles maddag i børnehaven, deltager børnene i planlægning, evt. indkøb og tilberedning af mad i det omfang det er sikkert (f.eks. omkring bålet).
    De voksne sidder med ved bordene og støtter børnene i at hjælpe hinanden, samt deltager i måltidet som rollemodeller for børnene.

    Dagligdagen
    Formiddag
    Ca. kl. 9.00 serveres et formiddagsmåltid i grupperne

    Frokost
    Ca. kl. 11.00 i grupperne
    Ca. kl. 10.30 for vuggestuen

    Eftermiddag
    Ca. kl. 13.30 serveres et eftermiddagsmåltid i grupperne

    Kosten
    Børnehaven/vuggestuen serverer varieret udbud af børnevenlige retter. Det kan være suppe,
    gryderetter, grød, fisk, groft rugbrød med forskelligt pålæg og dertil grønt.

    Et par dage om ugen er der varmt mad. Vi forsøger at introducere børnene til nye retter udover de velkendte favoritter.

    I vuggestuen vil der være løbende dialog om børnenes kost, så vi kan justere og tilpasse maden til børnenes behov.

    Til børn med særlige behov for en anden kost, vil vi i samråd med forældrene tilpasse maden. Med særlige behov mener vi: religion og sygdom, hvor der foreligger lægelige anvisninger om en speciel diæt for barnet.
    Allergigener kræver en lægeerklæring, hvis kosten skal ændres.

    Økologi
    Økologi og bæredygtighed vægtes højt i Ødsted-Jerlev Børnehus. Der købes dansk samt
    årstidsbestemte varer, som er tilgængelige. Især om sommeren udnytter vi naturens muligheder,
    og bruger fx hyldeblomster til saft, plukker æbler til mos og andre gode sager.

    I Ødsted Børnehus har vi det økologiske sølvmærke, hvilket betyder at 60-90% af alle indkøbte
    fødevarer er økologiske – der fokuseres primært på at alt frugt og grønt er økologisk samt
    basisvarer som mel, ris, pasta, havregryn, mejeriprodukter, smør, mælk m.m.
    Typisk ligger vores økologiprocent omkring 65-70%.

    I Jerlev Børnehus har vi det økologiske bronzemærke, hvilket betyder at 30-60 % af alle indkøbte
    fødevare er økologiske.

    Vi tilstræber os at minimere sukkerforbruget. Derfor laves der sunde alternativer til hverdag som
    fx daddelsmør, bananbrød m.m.

    Morgenmad
    Det er muligt at spise morgenmad fra kl. 6.30 – 7.30. Børnene tager deres egen morgenmad med hver dag.

    Morgenmåltidet er en vigtig start på dagen, og derfor prioriterer vi at skabe roen, så vi kan sidde og hyggesnakke stille og roligt, mens man spiser sin medbragte morgenmad.
    De børn som allerede har spist hjemmefra, leger rundt omkring eller sidder også bare og hygger.

    Frokost
    Børnehavebørnene skiftes til at hjælpe med at gøre den enkelte stues vogn klar med tallerkner,
    glas, bestik m.m., og er også med til at præsentere maden for de andre kammerater.

    Børnehavebørnene har smør-selv dage, så de får det pålæg på, som de har lyst til.

    Der serveres tre slags pålæg; fisk, skivepålæg samt smørpålæg - derudover serveres der to slags
    grønt til.

    Som udgangspunkt har vi en ugentlig suppedag, som fx kan være kartoffel/porre suppe med
    bacontern, aspargessuppe med kødboller og andre gode grøntsags supper. Oftest serveres der
    ristet rugbrødsstykker til måltidet.

    De varme måltider består som udgangspunkt af kød eller fisk. Det kan fx være retter som boller i
    karry, fiske-, grønt- eller almindelig lasagne, frikadeller, pastasalat, kylling, kartofler, steg m.m.

    For os er det vigtigt, at der serveres en varieret kost, hvor også smags- og synssansen bringes i spil.

    I sommerperioden nyder vi godt af at kunne lave bålmad. Oftest skiftes børnehavestuernes
    pædagogiske personale hver fredag til at stå for bålmaden. Børnene fra den enkelte stue er med til
    at forberede måltidet ved at skrælle og skære forskelligt grønt - der bliver lavet lige fra kødsovs til
    frikadeller. Køkkenet er behjælpelige med at lave tilbehøret som ikke kan laves på bålet som fx koge
    pasta, ris kartofler m.m.

    Madplanerne laves en uge ad gangen af køkkenet. Ved planlægningen af madplanen tages der
    hensyn til årstidens grønt samt ugens tilbud.
    Madplanen lægges på Aula.

    Vuggestuerne spiser på hver deres stue efterhånden. som børnene står op fra deres middagslur.
    I børnehaven spises der som regel også stuevis – især i sommerperioden spises måltidet udenfor

    Der kan serveres et lille ekstra måltid til de børn som har lang dag. Der vil som oftest tilbydes
    knækbrød eller rester fra eftermiddagsmaden.

    Børnehaven tilbydes 1 dl minimælk til deres formiddagsmad, og vuggestuen tilbydes letmælk til
    deres frokost, som er efter Fødevarestyrelsens anbefalinger. Til de resterende måltider samt
    resten af dagen tilbydes der vand.

    Madpakker
    Når turen går ud af huset, smøres der madpakker som medbringes og spises ude – også
    formiddagsmaden tages tit med.

    Højtider/traditioner
    Fastelavn holdes med at slå Katten af tønden, hvor der er lidt godter i tønden. Derudover serveres
    der fastelavnsboller til eftermiddagsmaden, som børnene selv har været med til at bage ugen
    inden.

    Både til påske og jul holdes der påske- og julefrokost på stuerne. Der dækkes pænt op på den
    enkelte stue med diverse pynt på bordene. Køkkenet tilbereder og anretter en lækker
    traditionel frokost. I ugen op til juleferien, serveres der et traditionelt julemåltid med and eller
    flæskesteg, kartofler, brun sovs og hjemmelavet rødkål.

    Fødselsdage
    Vi har i Danmark en tradition for at fejre fødselsdage med god mad og kage. En tradition vi også
    gerne vil bevare i Ødsted-Jerlev Børnehus. Vi giver mulighed for at fejre dagen på mange
    forskellige måder. Vi opfordrer forældrene til at tænke på, at der i forbindelse med fødselsdagen
    også serveres sund og nærende mad. Fødselsdagen aftales med personalet.

  • Kostpolitik

    Formålet med kostpolitikken er at sikre en ernæringsmæssige kvalitet. Danskere, både store som
    små, spiser en stor del at deres måltider uden for hjemmet. Det vægtes derfor højt at give
    børnene sunde kostvaner, udfordre deres smagssans med nye og anderledes råvarer, og samtidig
    servere genkendelige retter.

    I Ødsted-Jerlev Børnehus følges Fødevarestyrelsens anbefalinger om kost til børn i
    daginstitutioner.

    Gode måltidsoplevelser har stor betydning for børns trivsel og sundhed, og
    derfor er det vigtigt, at maden som serveres er sund, mættende, lækker og velsmagende.

    Allergigener kræver en lægeerklæring, hvis kosten skal ændres.

    Økologi og bæredygtighed vægtes højt i Ødsted-Jerlev Børnehus. Der købes dansk samt
    årstidsbestemte varer, som er tilgængelige. Især om sommeren udnytter vi naturens muligheder,
    og bruger fx hyldeblomster til saft, plukker æbler til mos og andre gode sager.

    I Ødsted Børnehus har vi det økologiske sølvmærke, hvilket betyder at 60-90% af alle indkøbte
    fødevarer er økologiske – der fokuseres primært på at alt frugt og grønt er økologisk samt
    basisvarer som mel, ris, pasta, havregryn, mejeriprodukter, smør, mælk m.m.
    Typisk ligger vores økologiprocent omkring 65-70%.
    I Jerlev Børnehus har vi det økologiske bronzemærke, hvilket betyder at 30-60 % af alle indkøbte
    fødevare er økologiske.

    Vi tilstræber os at minimere sukkerforbruget. Derfor laves der sunde alternativer til hverdag som
    fx daddelsmør, bananbrød m.m.

    Morgenmad
    Det er muligt at spise morgenmad fra kl. 6.30 – 7.30. Børnene tager deres egen morgenmad med hver dag.
    Morgenmåltidet er en vigtig start på dagen, og det er derfor, vi skaber roen, så vi kan sidde og hyggesnakke stille og roligt, mens man spiser.
    De børn som allerede har spist hjemmefra leger rundt omkring eller sidder også bare og hygger.

    Frokost
    Frokosten serveres henholdsvis kl. 10:30 for vuggestuen og kl. 11:15 for børnehaven.
    Børnehavebørnene skiftes til at hjælpe med at gøre den enkelte stues vogn klar med tallerkner,
    glas, bestik m.m., og er også med til at præsentere maden for de andre kammerater.

    Børnehavebørnene har smør-selv dage, så de får det pålæg på, som de har lyst til.
    Der serveres tre slags pålæg; fisk, skivepålæg samt smørpålæg - derudover serveres der to slags
    grønt til.
    Som udgangspunkt har vi en ugentlig suppedag, som fx kan være kartoffel/porre suppe med
    bacontern, aspargessuppe med kødboller og andre gode grøntsags supper. Oftest serveres der
    ristet rugbrødsstykker til måltidet.
    De varme måltider består som udgangspunkt af kød eller fisk. Det kan fx være retter som boller i
    karry, fiske-, grønt- eller almindelig lasagne, frikadeller, pastasalat, kylling, kartofler, steg m.m.
    For os er det vigtigt, at der serveres en varieret kost, hvor også smags- og synssansen bringes i spil.

    I sommerperioden nyder vi godt af at kunne lave bålmad. Oftest skiftes børnehavestuernes
    pædagogiske personale hver fredag til at stå for bålmaden. Børnene fra den enkelte stue er med til
    at forberede måltidet ved at skrælle og skære forskelligt grønt - der bliver lavet lige fra kødsovs til
    frikadeller. Køkkenet er behjælpelig med at lave tilbehøret som ikke kan laves på bålet som fx koge
    pasta, ris kartofler m.m.

    Madplanerne laves en uge af gangen af køkkenet. Ved planlægningen af madplanen tages der
    hensyn til årstidens grønt samt ugens tilbud.
    Madplanen lægges på Aula.

    Vuggestuerne spiser på hver deres stue efterhånden. som børnene står op fra deres middagslur.

    I børnehaven spises der som regel også stuevis – især i sommerperioden spises måltidet udenfor

    Der kan serveres et lille ekstra måltid til de børn som har lang dag. Der vil som oftest tilbydes
    knækbrød eller rester fra eftermiddagsmaden.

    Børnehaven tilbydes 1 dl minimælk til deres formiddagsmad, og vuggestuen tilbydes letmælk til
    deres frokost, som er efter Fødevarestyrelsens anbefalinger. Til de resterende måltider samt
    resten af dagen tilbydes der vand.

    Madpakker
    Når turen går ud af huset smøres der madpakker som medbringes og spises ude – også
    formiddagsmaden tages tit med.

    Højtider/traditioner
    Fastelavn holdes med at slå Katten af tønden, hvor der er lidt godter i tønden. Derudover serveres
    der fastelavnsboller til eftermiddagsmaden, som børnene selv har været med til at bage ugen
    inden.
    Både til påske og jul holdes der påske- og julefrokost på stuerne. Der dækkes pænt op på den
    enkelte stue med diverse pynt på bordrene. Køkkenet står får at tilberede og anrette en lækker
    traditionel frokost. I ugen op til juleferien, serveres der et traditionel julemåltid med and eller
    flæskesteg, kartofler, brun sovs og hjemmelavet rødkål.

  • Førskole politik Ødsted-Jerlev

    I Ødsted-Jerlev Børnehus sætter vi stor fokus på førskolearbejdet med de børn, som skal starte i skole
    det kommende skoleår.

    Formålet med førskolearbejdet er at ruste børnene til forandring, så overgangen mellem børnehave og
    skole bliver en positiv oplevelse for det enkelte barn og dets forældre.
    Vores pædagogiske linie er en fortsat styrkelse af børnenes mange kompetencer med primær fokus på
    de personlige, sociale og sproglige kompetencer.

    Igennem barnets børnehaveliv arbejdes der med
    pædagogisk progression, dvs., at vi udfordrer børnene efter alder og udvikling, - og aktiviteter og
    forventninger øges afstemt derefter.

    Når vi taler om at ruste barnet til skole, så starter det ikke i 5 års alderen, men i samarbejde med
    forældrene fra barnets start i børnehaven. Gradvist udfordres barnet pædagogisk og støttes i udvikling
    og læring af de voksne omkring sig, samt får en oplevelse af at kunne mestre hverdagen. Dermed
    udvikles barnets kompetencer og selvfølelse, altså kendskab til og tro på sig selv.

    Samarbejde med Ødsted Skole
    I Vejle kommunes delpolitik: ”Det´ for børn,” påpeges betydningen af, at børnenes støttes i overgangen
    til skole. Såvel fra skolens som fra børnehaven og børnehavens forældrebestyrelse er der ønske om
    konstruktivt samarbejde med henblik på at lette børnenes overgang fra børnehave til skole.

    Skoleledelsen og børnehaveledelsen arbejder på at udvikle samarbejdet, og på trods af forskellige
    arbejdsvilkår at skabe en rød tråd pædagogisk, så børn og forældre oplever sammenhæng mellem
    børnehave og skole.

    Det betyder blandt andet at:

    • Overleverings samtaler mellem skole, børnehusene og forældrene afholdes fælles med det
      formål at vigtig information om det enkelte barn overleveres for at klæde skolen på til at
      modtage børnene på bedst mulig måde.
    • At skolen, sfo´en og børnehaven besøger hinanden op til hver skolestart, altså før marts, august
      og november. Børnene lærer lidt skolekultur. Hvad er frikvarter, timer, fag mm.
    • Vi inviterer begge børne grupperne til arrangementer, teater, musik, leg på legepladsen mm.
    • Vi arrangerer eksempelvis foredrag sammen.
    • Der er faglig sparring mellem skolen og børnehaven ift læring og inklusion og fællesskaber.
    • I efteråret afholdes forældremøde for de kommende skolebørn, hvor skolen og børnehaven
      deltager

    Skolen og børnehaven har afstemt det pædagogiske arbejde. Dette betyder, at børnehaven ruster
    børnene til skolestart, ved at planlægge aktiviteter og indrette hverdagen, som støtter børnene i
    udvikling af primært de sociale, personlige og sproglige kompetencer. Når børnene kender sig selv, og
    kan indgå i sociale relationer med hinanden, når de starter i skole, vil de have lettere ved at lære. Hvis
    børnene ikke trives i frikvarteret, flytter det fokus for barnet fra læring i timerne. Glade børn lærer
    bedst.

    Vi kan godt lege med tal og bogstaver og pirre børnenes nysgerrighed og sproglige opmærksomhed,
    men det er ikke børnehavens opgave at lave decideret skolearbejde. Vi gør børnene klar til skolestart.

    Husene i Jerlev og Ødsted samarbejder om førskolearbejdet, og planlægger nogle fælles dage, hvor
    børnene får mulighed for på tværs af husene at kende hinanden inden skolestart. Det kan både være
    besøg hos hinanden, fælles ture ud af huset samt fælles projekter.
    Derudover planlægges aktiviteter hver for sig i husene ud fra børnegruppens behov.

    I Ødsted-Jerlev Børnehus har vi en tradition med at førskolebørnene som afslutning overnatter i
    børnehaven fra fredag til lørdag. Forældre bliver inviteret til morgenmad om lørdagen.

    Formålet med samarbejdet er:

    • At børnene får mulighed for at møde deres kommende klassekammerater, hvor de sociale
      relationer styrkes, så skolestarten bliver mere tryg, når børnene møder kendte ansigter
    • at der foregår pædagogisk sparring og inspiration på tværs af husene, og at der trækkes på
      personalets forskellige kompetencer

    Målet med førskolearbejdet er:

    • At styrke barnets sociale kompetencer
    • støtte barnet i konflikthåndtering
    • styrke barnets robusthed og lære at sige til og fra på en hensynsfuld måde
    • styrke fællesskabsfølelsen hos barnet, så barnet føler sig som en betydningsfuld del af en
      gruppe
    • at barnet interesserer sig for andre og omverdenen
    • styrke barnets empati og forståelse for andre og kunne respektere andre
    • at barnet udvikler omsorg for andre
    • at styrke barnets personlige kompetencer
    • styrke barnet til forandring og robusthed ift afvisning og klare et nej
    • styrke til selvstændighed
    • at lære barnet til kende egne følelser og behov og kunne udtrykke dem
    • at barnet lærer at håndtere evt. temperament
    • styrke barnet i at forstå regler og normer og kunne vente på tur
    • styrke barnets koncentration og ro til at fordybe sig
    • at barnet kan modtage en kollektiv besked
    • at barnet lærer at færdiggøre en påbegyndt opgave samt håndtere tålmodighed
    • at barnet kan bede om hjælp hos børn og voksne
    • styrke barnets motivation og lyst til at lære

    At styrke barnets selvhjulpenhed

    • klare toiletbesøg selv
    • selv kan tage tøj og sko på
    • kan skrive og genkende sit navn
    • kan holde styr på sine ting, madpakke, drikkedunk
    • kan bede om hjælp

    At styrke barnets sproglige kompetencer

    • støtte barnet i at udvikle sproglig opmærksomhed
    • at barnet kan gøre sig forståelig og nuancere sproget
    • kan indgå i dialog med børn og voksne
    • længere sætningsdannelse
    • glæde ved og mod til at bruge sproget
    • bruge sproget som kommunikationsmiddel
    • begrebsudvikling og udvide ordforrådet
    • kende kategorier - værktøj – frugt
    • øge barnets kendskab til sang, bøger og rim og remser

    At styrke barnets motoriske kompetencer

    • at styrke barnets mod til at bruge kroppen og prøve grænser af
    • styrke finmotorikken og tegne og skrivefærdigheder
    • at støtte barnet i at kende sin krop og sine muligheder og begrænsninger motorisk
    • ud fra tesen om at når man kender sin krop og kan styre den, kan man også klare sig i verden
    • styrke barnets grovmotoriske udvikling via bevægelse og leg ude og inde

    At støtte barnets omverdens bevidsthed

    • hvor kommer jeg fra og hvad er jeg en del af
    • at barnet får interesse og kendskab til sammenhænge og processer
    • hvad er en arbejdsplads
    • kendskab til naturen og biologiske forhold
    • øge kendskab til andre kulturer og verden omkring os
    • at vi er ens og forskellige

    Vi mener, at det er vigtigt at arbejde målrettet med ovenstående punkter, da vi ved, at det er med til,
    barnet får en lettere overgang fra børnehave til skole. Mødet med skolen bliver en god og positiv
    oplevelse for barnet, og barnet lærer at håndtere krav og forventninger. Barnet bliver styrket i, at
    kunne begå sig i vores tids samfund.

    Læring skal ske gennem leg, bevægelse, aktiviteter og udfordringer.
    Børnene får lov til at opleve den skole de skal gå på, da vi bestræber os på, at komme over og se skolen
    minimum flere gange inden skolestart. Vi opfordrer også forældre til, selv at tage deres barn med over
    på skolen i for eksempel weekender, så barnet får mulighed for at se skolens område flere gange.

    Er der børn, der skal gå på en anden skole end Ødsted, forsøger vi hvis det er praktisk muligt, at lave
    en tur til barnets skole, så barnet får mulighed for at se, og vise sine kammerater sin kommende skole.

    Derudover inviterer Ødsted skole os over til en skoledag, hvor børnene får mulighed for at gå i skole
    en enkelt dag sammen med kommende klassekammerater. Personale fra børnehaven deltager denne
    dag. Når vi skal over på Ødsted skole, kører Jerlev med skolebussen kl. ca. 7.30.

    Indmeldelse i skole
    Når børnene modtager brev fra skolen, for hvornår de skal indskrives i skolen, er forældre altid
    velkommen til at kontakte kontaktpædagogen/personalet i børnehaven og høre om deres vurdering i
    forhold til det enkelte barn og skolestart. Kontaktpædagogen tager selvfølgelig kontakt til forældre,
    hvis børnehaven vurderer, at det enkelte barn måske har brug for ekstra omsorg og indsats inden
    skolestart.

    Førskolesamtale
    Ca 4-6 måneder før barnets skolestart forbereder forældre og pædagoger en samtale udfra en
    dialogprofil udarbejdet på barnet. I får vejledning i det. Derefter lægger kontaktpædagog og forældre i
    samarbejde en plan for, hvilke områder barnet eventuelt skal styrkes i og udfordres på inden
    skolestart.

    Forventninger til forældre

    • At vi i fællesskab samarbejder om at få barnet klar til skole.
    • At I snakker med Jeres barn om hverdagen. Giver tid til samtale og nærvær.
    • Opfordrer og støtter jeres barn i at tænke selvstændigt - Hvad skal jeg huske ?
    • Lade barnet klare flere ting selv, så de får mere tro sig selv.
    • Læg ansvar ud til dit barn. Lær dit barn at tænke over - ”hvad har jeg brug for”, ”hvad skal
      jeg bruge, f. eks. når jeg skal på tur, i svømmehallen” Støt jeres barn i selv at bære
      drikkedunk og rygsæk om morgenen, og pakke det når I skal hjem, ”hvad skal jeg have med
      hjem igen” etc.
    • Støt jeres barn i at vinke selv om morgenen, hvis dit barn vil vinke. I skolen er der ikke en
      voksen at vinke sammen med.
    • Sørg for at dit barn deltager så vidt muligt i aktiviteter og på ture i forbindelse med
      aktiviteter for førskolebørnene.
    • Vis tillid til at barnet kan klare nogle ting selv, så de bliver stolte og sætter en ære i at klare
      tingene selv. Jo mere vi ordner for børnene og jo mere vi er bekymrede – jo mere signalerer
      vi til børnene at de ikke kan klare sig uden mor og far…..
    • Bekymrede og overbeskyttende forældre skaber børn med manglende tro på sig selv.
    • Hjælp dit barn til at lege med flere forskellige børn, så barnet ikke bliver sårbar, hvis det
      kun kan lege med eén bestemt.

    Kom altid til os, hvis I har spørgsmål eller andet. Der kan altid findes tid til en samtale, hvis der er
    behov for det.

  • Mobbe politik

    Definition på mobning

    Mobning kan defineres ved at være en systematisk og chikanerende måde at blive behandlet på,
    som foregår gennem længere tid.

    Forebyggelse af mobning
    Det er vigtigt, at opbygge en inkluderende kultur ved at:
    • Sikre en god omgangstone i huset og huske på at de voksne er rollemodeller, bl.a. ved at alle
    siger godmorgen og farvel til hinanden.
    • Lære børnene, at respektere hinanden og hinandens forskellighed
    • Lære børnene de sociale spilleregler for at være en del af et socialt fællesskab
    • Lære børnene omsorg for hinanden dvs. opbygge en ” godhedskultur”
    • Være opmærksom på samspillet mellem gruppen og enkeltindividet
    • Lære børnene færdigheder som: at hjælpe hinanden, tolerere hinanden, lytte til hinanden, vente
    på tur, tale pænt til hinanden, bede om det man gerne vil have, ikke at drille og slå.
    • Børnene oplever, de er en del af et fællesskab, der rummer tillid, tryghed, og noget vi sammen er
    optagede af.
    • Strukturere dagligdagen og aktiviteter med blandede grupper, så man lærer hinanden at kende
    på tværs af alder, køn og vanlige legegrupper.

    Handleplan, hvis mobning foregår
    Toleranceadfærden i gruppen / børnehaven skal ændres.
    • Identificere problemet som værende mobning og ikke konflikter eller drilleri.
    • Alle medarbejdere reagerer, hvis de oplever, at et barn mobbes, og kontaktpædagogen
    orienteres. Hun tager affære ved at: afholde en forældresamtale, hvor problemet drøftes med
    barnets forældre. Derefter udarbejdes en handleplan, der beskriver, hvordan mobningen stoppes.
    Det skal fremgå af handleplanen, hvornår næste forældresamtale holdes, så der løbende er fokus
    på barnets trivsel i børnehaven.

    Pædagogiske redskaber
    I arbejdet med børnegruppen kan følgende evt. være måder at arbejde med mobning på uden at
    udpege ”mobber” og ”offer”:
    Børneinterview
    Dialog, hvor børn og voksne i fællesskab formulerer fælles mål og spilleregler
    Trin for trin: Pædagogiske redskaber til udvikling af det sociale samspil mellem børn
    Pige/drenge klub, små og store grupper, hvor kendskab til og venskab med hinanden bygges op
    igen.
    Inddrage forældrene og gøre dem opmærksomme på deres ansvar

    Forældreansvar
    • Det er jer som forældre, der har et ansvar for at fortælle personalet i børnehaven, hvis i oplever
    jeres barn mistrives/er ked af det/fortæller om dårlige episoder i børnehaven.
    • At børnene leger med flere forskellige kammerater i fritiden for at styrke et bredt socialt
    fællesskab børnene i mellem.
    • At prioritere at alle børn fra gruppen inviteres med til for eksempel fødselsdage og lignende.
    • At i som forældre er bevidste om, hvordan i taler om andre børn og voksne i garderoben i
    børnehaven og i hjemmet.
    • At i som forældre griber ind, hvis i oplever en dårlig tone børnene imellem både når i er i
    børnehaven samt i hjemmet med legekammerater.
    • Vi forventer at i som forældre bakker op om børnehavens mobbepolitik og eventuelt handleplaner.

  • ICDP Relations pædagogik

    ICDP – en relationspædagogik

    Det betyder International Childhood Development Program og er skabt af den norske psykolog Karsten Hundeide.
    Den bygger på, at vi bliver til i samspil med andre – vi kan først skabe os selv ved at blive skabt – og det vil sige at blive mødt og anerkendt af en anden. Børn lever op til vores forventninger, både de positive og de negative, så den voksne må være ansvarlig for relationen ved at vise omsorg for barnet og være anerkendende og støttende.

    ICDP har 8 samspilstemaer:

    Den følelsesmæssige dialog
    • vis glæde for barnet
    • se barnets initiativ – juster dig
    • inviter til samtale – lyt og svar
    • giv barnet anerkendelse

    Den meningsskabende dialog
    • fang barnets opmærksomhed
    • fasthold barnets opmærksomhed – vis følelser og entusiasme
    • forbind barnets oplevelser – uddyb og forklar

    Den guidende/vejledende dialog
    • fortæl barnet, hvad det må og skal. Trin for trin

    ICDP er en integreret del af det inkluderende perspektiv, hvor det er den voksnes ansvar at skabe gode relationer til børnene, så børnene føler sig anerkendt og tryg. Når barnet trives har det bedre muligheder for at indgå i samspil med de andre børn, og læringsfællesskaber.

  • Behandling af personfølsomme oplysninger

    Vejle Kommune er dataansvarlig for behandlingen af de data, som vi har
    modtaget om dig. Vi følger reglerne i Databeskyttelsesloven og Dataskyttelsesforordningen.
    Vores kontaktoplysninger fremgår af brevet.

    Hvis du har spørgsmål til vores behandling af dine oplysninger, er du altid
    velkommen til at kontakte vores databeskyttelsesrådgiver Bech-Bruun Advokatpartnerselskab, CVR nr. 38538071, Værkmestergade 2,
    8000 Aarhus C

    Du kan kontakte vores databeskyttelsesrådgiver på følgende måder:

    Telefonnummer: 72273002

    E-mail: dpo.vejle@bechbruun.com

    Sikker beskedfunktion via https://dpo.bechbruun.com/vejle

    Vi opfordrer til, at du bruger den sikre beskedfunktion, hvis din henvendelse
    indeholder følsomme eller fortrolige oplysninger.

    Formålet med behandling af dine data

    Formålet med anvendelse af dine personoplysninger og det anvendte
    lovgrundlag til sagsbehandlingen fremgår af brevet. Hvis vi videregiver dine
    data til andre databehandlere, fremgår det af brevet.

    Opbevaring af dine personoplysninger

    Vi opbevarer dine data, indtil opbevaringspligten udløber, hvilket afhænger af
    den lovgivning, der er anvendt i forbindelse med sagsbehandlingen. Vejle
    Kommune sletter dine oplysninger, når opbevaringspligten udløber, og et
    eventuelt arkiveringskrav er opfyldt.

    Retten til at trække samtykke tilbage

    I de tilfælde, hvor du har givet samtykke til behandling af dine
    personoplysninger, har du til enhver tid ret til at trække dit samtykke
    tilbage. Dette kan du gøre ved at kontakte os på de kontaktoplysninger, der
    fremgår af brevet. Hvis du vælger at trække dit samtykke tilbage, påvirker det
    ikke lovligheden af vores behandling af dine personoplysninger på baggrund af
    dit tidligere meddelte samtykke og op til tidspunktet for tilbagetrækningen.
    Hvis du tilbagetrækker dit samtykke, har det derfor først virkning fra dette
    tidspunkt.

    Dine rettigheder

    Du har efter Databeskyttelsesforordningen følgende rettigheder: Ret til at se
    oplysninger, ret til berigtigelse, ret til indsigelse. I særlige tilfælde har
    du ret til sletning eller begrænsning af behandling af dine data. Du kan læse
    mere om dine rettigheder i Datatilsynets vejledning om de registreredes
    rettigheder, som du finder på www.datatilsynet.dk

    Hvis du vil gøre brug af dine rettigheder skal du kontakte vores
    databeskyttelsesrådgiver.

    Klagemuligheder

    Du har ret til at indgive en klage til Datatilsynet, hvis du er utilfreds med den
    måde, vi behandler dine personoplysninger på. Du finder Datatilsynets
    kontaktoplysninger på www.datatilsynet.dk

  • Fødseslsdagspolitik

    Fødselsdag i Ødsted og Jerlev maj 2022

    • Jeres barn møder et flag ved indgangen, og vi går ud og hejser flaget på legepladsen.
    • Vi synger fødselsdagssang og råber hurra.
    • Vi har altid en lille gave til fødselsdagsbarnet.
    • I Ødsted må I gerne invitere hele barnets gruppe hjem til fødselsdagsfest, når barnet går i børnehave. Vi vil også gerne holde fødselsdagsfesten i børnehaven, hvor I er velkomne til at deltage. Dette er kun muligt i gåafstand fra børnehuset.
    • I vuggestuen holdes fødselsdagen altid i huset.
    • Hvis vi har været på besøg, ønsker vi ikke, at børnene får slikpose eller andet med retur til huset.
    • I Jerlev holder vi fødselsdagen i børnehaven.
    • Hvis I ønsker at have noget med at dele ud, ønsker vi, I kommer med en enkelt ting (fx kage, flødebolle, frugt, boller eller andet småt)
    • Hvis I ønsker at holde fødselsdagen privat, er det hele gruppen. Dvs. vi deler ikke børnegruppe op længere.
  • Klimapolitik

    Klima og bæredygtighed i Ødsted-Jerlev Børnehus

    I Ødsted-Jerlev Børnehus vil vi arbejde med følgerne emner:

    • Mindske madspil
      • Gøre børn opmærksomme på hvor meget, der øses op

    • Sortere affald
      • Store affaldsspande i begge huse

    • Vilde haver i begge huse
      • Område, hvor græsset ikke slås
      • Der sås blomsterfrø i det område
      • Der sættes buske op, der tiltrækker insekter
      • Der laves insekthotel i Jerlev
      • Pindsvin bo – skal være i den vilde have i Ødsted

    • Der sættes billeder op på hegnet af insekterne på legepladsen
      • Genkende insekter

    • I Ødsted arbejdes med jord til bord
      • Der sås, vandes, høstes og spises

    • I Jerlev bruges frugthaven til eftermiddagsmaden
      • Der vandes og høstes

    • Alle voksne får børn med til at passe vores haver

    Vi gør det fordi:
    1.

    • Børn bliver bevidste om hvor meget de kan spise
    • Børn bliver bevidste om hvor meget de skal øse op

    2.

    • Børn bliver bevidste om at tingene skal sorteres
    • Børn bliver bevidste om at hjælpe hinanden til at huske at sortere

    3.

    • Vi ser børn som er glade for at se blomster og buske få blomster og kan bruges
    • Vi ser mere insektliv på legepladsernes område
    • Børnene holder øje om der flytter et pindsvin ind.

    4.

    • Vi oplever at børnene bruger læringsmiljøet til at finde insekterne på legepladsen
    • Børnene henter de voksne til at finde ud af fakta omkring insekterne.
    • Børnene spørger selv om de kan bruge insekt app til at finde info om dem.

    5.

    • Børnene smager på de ting vi høster og følger med i at afgrøder vokser frem.

    6.

    • Børnene smager på de ting vi høster og følger med i at afgrøder vokser fre

    7.

    • Oplever at børnene passer bedre på vores område, når de er med til at hold
  • Sorgpolitik

    Et børnehavebarns død:

    • Ledelsen underrettes straks og de øvrige medarbejdere kontaktes (også medarbejdere, som er på orlov). Ledelsen kaldes på arbejde og der indkaldes til personaleorientering samme dag.
    • Børnene samles og underrettes af ledelsen.
    • Flaget sættes på halv.
    • Der holdes en mindestund i børnehaven, som ledelsen står for. Ledelsen skal være i børnehaven resten af dagen og evt. den efterfølgende dag.
    • Tal åbent og konkret om det, der er sket og lad børnene tale om det, de tænker og føler.
    • Vær opmærksom på sorgreaktioner i den kommende tid.
    • Kontakten til barnets hjem skal ske samme dag, som vi får beskeden og foretages personligt af ledelsen som sørger for en blomst til det pågældende barns hjem.
    • Alle forældre underrettes på AULA hurtigst muligt.
    • Børnehaven skal være repræsenteret til begravelsen.
    • Hvis nogle af de andre børns forældre ønsker at deltage i begravelsen sammen med deres børn, skal det være efter aftale med hjemmet.
    • Til begravelsen sender børnehaven en krans, ligesom der flages på halv på begravelsesdagen.
    • Der skal efterfølgende ske opfølgninger på det skete i børnehaven.

    Et børnehavebarn mister en af sine nærmeste:

    • Ledelsen kontakter barnets hjem og der aftales med hjemmet, hvad der skal oplyses om.
    • Personalegruppen underrettes og der holdes møde dagen efter.
    • Forældrene i børnehaven og børnene skal informeres.
    • Børnehaven kan være repræsenteret til begravelsen og der sendes blomster enten til hjemmet eller til begravelsen.

    Børns alvorlige sygdom:

    • Ledelsen tager kontakt til hjemmet.
    • Børnehavens medarbejdere og børn underrettes.
    • Der sendes blomster eller en anden gave.
    • Den pædagog der følelsesmæssigt er tættest knyttet til barnet, sørger for kontakt til hjemmet i sygdomsperioden.
    • Personale og børn underrettes løbende under sygdomsforløbet.

    Alvorlig sygdom hos forældre eller søskende til et barn:

    • Ledelsen eller kontaktpædagogen tager kontakt til hjemmet for at få fyldestgørende oplysninger.
    • Kontaktpædagogen taler med barnet.
    • Der besluttes hvem af børnene, der skal informeres, og hvordan det skal ske.
    • Der sendes evt. blomster.
    • Kontaktpædagogen sørger løbende for kontakt til barn og familie og der kan evt. aftales et besøg i hjemmet, hvis det vurderes, at det er vigtigt.

    Hvis en medarbejder dør:

    • Ledelsen underretter de øvrige medarbejdere i børnehuset (også medarbejdere, der er på orlov) og bestyrelsen.
    • Ledelsen underretter børnene, der tales konkret og åbent.
    • Alle samles ved flagstangen, og flaget sættes på halvt.
    • Forældrene informeres på AULA hurtigst muligt.
    • Der afholdes en mindestund for hele børnehaven som ledelsen har ansvaret for.
    • Ledelsen aflægger evt. et besøg i hjemmet.
    • De medarbejdere, der ønsker det, deltager ved begravelsen. De familier i børnehaven der ønsker at deltage ved begravelsen, gør det efter aftale med den afdødes familie. Børnehaven skal være repræsenteret.
    • Der flages på halv ved begravelsen og sendes en bårebuket.
      Hvis en ansat mister en af sine nærmeste:
    • Ledelsen orienterer medarbejderne om, at en kollega har mistet en af sine nærmeste.
    • Det afklares mellem ledelsen og medarbejderne om børn og forældre skal informeres.
    • Der vises opmærksomhed i form af blomst til medarbejderen og bårebuket til begravelsen.
    • Ledelsen kontakter medarbejderen for at aftale evt. orientering til børn/forældre, fridage, skåneskema, krisehjælp fra fagforening, kollegahjælp, medvirken til begravelsen osv.

    Alvorlig sygdom blandt medarbejdere:

    • Ledelsen underretter de øvrige medarbejdere og børn/forældre.
    • Der aftales med pårørende, hvordan børnehavens medarbejdere skal forholde sig.
    • Situationen drøftes grundigt i personalegruppen med henblik på støtte og omsorg.
    • Der sendes blomster eller anden gave.
      Alvorlig sygdom i en medarbejders familie:
    • Ledelsen aftaler med vedkommende, hvordan situationen skal takles i forhold til børnehaven.
    • Der sendes blomster.
    • Medarbejderen sygemeldes, hvis hun/han er den syges nærmeste, ellers åbnes for afspadsering eller ferieafholdelse.

    Alvorlig sygdom i bestyrelsen/forældrerådet:

    • Ledelsen orienterer bestyrelsens medlemmer og medarbejderne. Der sendes blomster.
      Ved dødsfald i bestyrelsen/forældrerådet:
    • Medarbejderne, bestyrelsen og de øvrige forældrene orienteres. Ledelsen deltager i begravelsen og der sendes en bårebuket.